A-Kasse2017-05-11T19:09:55+00:00

Her er guiden til din A-kasse.

Står du lige nu uden A-kasse, eller er du i tvivl om den A-kasse du har valgt, passer til lige netop dine behov, så skal du læse med her. Mange mennesker har nemlig en lang række af specielle krav, der gør det vigtigt at have et bestemt element i sin A-kasse. Det kan være den faglige viden til at hjælpe dig i dit felt, og eventuelt også nogle kontakter til virksomheder, så du hurtigere kan komme i arbejde igen. Studerende har som udgangspunkt gratis indmeldelse i A-kassen så længe de læser. Du skal dog være medlem i et år, for at kunne modtage de ydelser, man får som arbejdsløs. Disse elementer skal man være opmærksom på, og her er det også forskelligt fra A-kasse til A-kasse. Flere er begyndt at blive mere aktive i at skaffe nye unge medlemmer, og det betyder at de også har målrettet sig disse unge grupper. Det er endnu en ting man skal se på, og det kan have betydning for dig, hvis du er medlem af en af disse A-kasser. Først og fremmest vil vi lave en lille gennemgang af, hvad en A-kasse er, og hvorfor det er vigtigt. Dernæst vil vi gennemgå de forskellige ting, du skal tænke over, når du melder dig ind i en A-kasse, eller om du måske kan få nogle fordele ved at skifte fra den du har nu.

Hvad er en A-kasse?

En A-kasse eller Arbejdsløshedskasse er en dansk udgave af forsikring mod arbejdsløshed. Denne model lader alle danskere, om de er lønmodtagere, selvstændige eller andet, være sikre på, at hvis de skulle blive arbejdsløse, så kan de stadig få penge nok til at fortsætte deres liv. De politiske aspekter i arbejdsløshed er en ophedet debat, der altid vil have to parter, der trækker i hver ende, og alt dette kan du finde meget mere om, hos de forskellige partier, der alle har deres holdning til dagpengesystemet. Systemet er finansieret ca. 25 procent af medlemmerne, og resten kommer fra skat, men en ting som de fleste tager fejl af er, at A-kasser ikke er virksomheder, der bare skal tjene penge. De er i stedet organisationer, der skal hjælpe deres medlemmer og satserne bliver derfor ofte sat efter, hvor høj risikogruppen er. Derfor vil A-kasser med mange arbejdsløse betale mere end A-kasser med lav arbejdsløshed, som fx lærernes A-kasse.
A-kasserne kom fra Belgien for over 100 år siden, hvor det blev moderne at sikre sig selv mod arbejdsløshed, ved at sørge for, at man selv og familien ikke ville komme til at mange noget, hvis det skulle gå skidt. Dengang var det dog ikke med staten bag, på samme måde som det er i dag. Det betød at når der var for mange arbejdsløse medlemmer, ville udbetalingen blive væsentlig mindre. Ideen tog hurtigt fart og har siden udviklet sig og blevet en integreret del af det danske samfund i dag.
I Danmark er det ikke lovpligtigt at være medlem af en A-kasse, men i tilfælde af arbejdsløshed, er du heller ikke berettiget at modtage forskellige ydelser. Kontanthjælp kan du fx ikke modtage, hvis du har forskellige aktiver, som du bliver nød til at sælge. Disse ting bliver ikke vurderet hos din A-kasse. Derfor vil du have et sikkerhedsnet, der lynhurtigt samler dig op, inden du falder, og der er en lang række af andre fordele, som du vil kunne hente hos din A-kasse. De fleste A-kasser giver rådgivning, tjek af CV og meget andet, som du kan bruge selvom du ikke er arbejdsløs. På den måde kan du hele tiden fremme dig selv, og få nye kompetencer, der kan gøre at du på sigt kan få en bedre løn eller stilling.

Den billigste er ikke altid den bedste.

Når du vælger en A-kasse, så skal du vide at du altid vil få det samme bidrag, hvis du bliver arbejdsløs. Det er nemlig ikke A-kasserne, der styrer det. I stedet er det bestemt af finansloven, der sørger for at ingen bliver snydt, hvis de blot er medlem af en A-kasse. Dog skal du være opmærksom på at selve prisen for at være medlem, mens du er i arbejde kan variere meget. Prisen er dog ikke nødvendigvis lig med kvalitet, for en faglig god A-kasse kan ende med at skaffe dig flere penge, end du bruger på den. For studerende på en handelsuddannelse er akademikernes a-kasse fx den billigste i måneden, når de er færdige, men CA a-kasse har flere tilbud i form af studierådgivning og meget mere, og er måske mere synlige på skolen. Det betyder i den givne situation, at de kan være bedre, for man hurtigt og nemt kan forbedre sig, og gøre sig mere attraktiv for arbejdsmarkedet. Det er et generelt formål med A-kasser, at man skal deltage i forskellige forløb, der fx kan gøre en bedre til Excel eller andre programmer, som de fleste arbejdsgivere leder efter. Derfor er relevante a-kasser bedre end billige, men søger man ikke efter denne type værdi, skal man selvfølgelig også blot gå efter de steder, hvor man kan spare pengene. Denne løsning kan du læse mere om længere nede på siden.
Går du efter kvalitet kan du overveje Min A-kasse, der er en forholdsvis ny A-kasse for lønmodtager. Her finder du markedets største kundetilfredshed. Derudover har Min A-kasse en rimelig lav pris, og du er sikret en masse for pengene, hvis du da ellers er lønmodtager. Det er selvfølgelig et bredt begreb, men man bør stadig havde det med i tankerne. Min A-kasse koster omkring 450 kr. pr. måned, hvilket bestemt er i den lave ende. Dog er det uden tilvalgsmulighed af fagforening, hvilket betyder, at man skal finde det et andet sted.

Politikken bag A-kasserne

Politisk er flere A-kasser ret aktive, da de ud over A-kassen også tilbyder en fagforening. Denne kombination er lavet for at spare på udgifterne, og få flere kunder til at samle sig. I sidste ende betyder det, at hvis du er med i en A-kasse, kan du også ende med at støtte en mindre politisk sag, som selvfølgelig helst skal stemme overens med din egen holdning til tingene. Ønsker du ikke at deltage i det politiske miljø med dit valg af A-kasse, kan du overveje akademikernes, der er upolitisk, men den kræver dog, at du er akademiker. Hvis du lever op til kravene får du dog også adgang til et stort netværk af virksomheder, der herfra headhunter ingeniører og andet, som der er store behov for ude i virksomhederne. Selvfølgelig skal man ikke ligge for meget i det politiske, da det oftere er fagforeningerne, der er aktive på dette punkt.

Sådan skifter du A-kasse

Det er relativt simpelt at skifte A-kasse, hvis du ønsker det. I en situation, hvor du er medlem af Ase, kan du eksempelvis skifte til hk A-kasse, ved blot at kontakte hk, og fortælle at du er medlem et andet sted. Så klarer de resten. Reglerne om at man skal være medlem i et år, betyder dog ikke noget da din anciennitet bliver flyttet med over i din nye A-kasse. På den måde kan du ombestemme dig, hvis du finder et bedre alternativ. A-kassen som du vælger har visse forpligtigelser i forhold til dig. Blandt andet kræver lovgivningen at du modtager vejledning, hvis du er medlem og arbejdsløs.
Sådan finder du den billigste
Som sagt så afhænger prisen ofte også af tilvalgsmuligheder som fagforening og mange andre ting. Hvis man ønsker den billigste løsning, så er FTF A-kasse kåret som den billigste nogle steder. Det varierer selvfølgelig som så mange andre områder. Men FTF A-kasse er også for alle, så det betyder at den generelt er et fint valg for de fleste med en meget lav pris. Her er det også værd at nævne steder som Det Faglige Hus, der er blandt de billigste, hvis man vil have en pakkeløsning, som man ofte går efter for at kunne spare penge på den samlede pris. Hos Det Faglige Hus får du nemlig både A-kasse og fagforening i et. Derudover er Det Faglige Hus for alle, så det er bestemt en mulighed man bør undersøge, hvis ikke man har fagforening et andet sted, der passer meget bedre.
Leder du efter den absolut billigste A-kasse, så er det DSA du skal kigge efter. Du kan det være svært at komme ind, da det kun er en meget smal gruppe, der kan komme med i A-kassen. Det er primært Fysioterapeuter, jordemødre sygeplejesker og lignende uddannelser, der kan komme med i A-kassen. Den lave pris kan også skyldes den lave arbejdsløshed, der gør det relativt billigt for A-kassen at fungere, men er desværre ikke for alle. Prisen for et medlemskab i Danmarks billigste officielle A-kasse er helt nede på 407 kr. og det er naturligvis stadig gratis for studerende at være medlem.

Bedst i test

Når man sammenligner de forskellige A-kasser, er der mange ting at gå frem efter, men så snart man begynder at undersøge de forskellige parametre får man hurtigt en vinder. Min A-kasse virker til at have taget kunderne med storm. Alle lønmodtagere kan som nævnt gå med i denne A-kasse, der har vundet testen mange steder som den A-kasse med den største kundetilfredshed. Hvis du ikke er lønmodtager, men i stedet selvstændig, så er det nok ASE A-kasse du skal gå efter. Ase.dk tilbyder en lang række ydelser til den selvstændige, og er målrettet de personer, der har det bedre med denne type arbejde. Det betyder at kurserne er anderledes, hvis man skulle blive arbejdsløs, men selvfølgelig er selve den mængde penge man får den samme.
Alt i alt, så er det en personlig sag, og man kan ikke komme udenom at skulle læse lidt, eller i hvert fald snakke med A-kassen, for at finde ud af, hvilken der passer lige netop dine krav. Er man derefter i tvivl, kan man gå med den billigste af de mulige, og man kan som sagt altid skifte om igen, hvis man skulle mangle noget, eller man får et bedre tilbud fra et andet sted.