Den store Cykeltrailer Guide 2018 – Find det bedste til dit barn

En cykeltrailer er et transportmiddel, der kan gøre din hverdag med børn nemmere og sjovere.

Hvis du har det ligesom mange danskere og benytter din cykel gladelig og ofte, så kan en cykeltrailer være det rette for dig og din familie. Derudover vil dine børn sikkert elske at cykle med dig og nyde naturomgivelserne i den friske luft.

En cykeltrailer bliver i daglig tale også kaldt en cykelanhænger eller børnetrailer. Det er en trailer, som spændes fast på cyklen og dermed giver den en nem, rummelig og behagelig transport for dine børn. Hvis du foretrækker at cykle fremfor bilen, så bør du undersøge markedet for cykeltrailere.

Cykeltrailerens formål er at give en sikker og komfortabel transport af dine børn og samtidig hjælpe dig i din hverdag. Derfor finder du ofte også en rummelig opbevaringsplads i cykeltraileren, så du kan have både dine og børnenes ting med dig. Det gør det samtidig nemmere at transportere dine indkøb. Derudover er cykling både sundere for dig og miljøet fordi du mindsker CO2 udslippet. Ofte er det også langt hurtigere at komme frem til sine destinationer i morgentrafikken, når du vælger cyklen fremfor bilen.

En cykelanhænger består som regel af en eller to stole, der er tildækket af en kaleche. Det er forskelligt hvorvidt denne kaleche er vandtæt eller ej, så vær opmærksom på dette da det danske vejr ellers vil kunne begrænse din brug af cykeltraileren. Børnene fastspændes med en sele. Mange producenter har installeret en fempunkts sele, der giver god sikkerhed. Dine børn vil få en mere behagelig tur, hvis I vælger en cykeltrailer med fast bund og god affjedring til sæderne. Såfremt du skal cykle med en baby, så kan du tilkøbe et babysæde, som giver optimal sikkerhed til dine små medrejsende.

Du kan finde flere forskellige funktioner i cykeltraileren. Mange cykeltrailere kan i dag også benyttes som klapvogn og joggingvogn. I så fald vil der ofte medfølge et styr og et næsehjul, som monteres forrest. Det er forskelligt hvorvidt styret kan justeres. Cykelanhængeren vil tit også have en indbygget bremse. Derudover kan nogle af cykeltrailernes ryglæn også lænes tilbage, så børnene kan få en lur, når I er ude på en længere tur. Endvidere kan nogle cykeltrailere også bruges på ski. Et skisæt består af ski til cykeltraileren og et rør med en sele så man kan trække vognen med sig. Med det udstyr kan du omdanne cykeltraileren til en slæde.

Der kan være stor forskel i udvalget af cykeltrailere. Nogle er mere brede imens andre har en større siddehøjde. Hvis du forventer at fortsætte med brug af cykeltrailer, når børnene er store, så vær opmærksom på pladsen i cykeltraileren. Derudover skal du også kigge efter cykeltrailerens kvalitet, da levetiden skal være lang. Dertil er der også forskel i størrelsen af bagagerum. Hvis du både skal have dine og børnenes ejendele samt dagens indkøb, så hold øje med rummeligheden. Der er også stor forskel på priser. Hvis du blot skal bruge cykeltraileren i en begrænset periode, så kan en billigere model sagtens opfylde dine behov, men hvis du modsat vil benytte cykeltraileren i flere år, så bør du overveje at investere i en model af høj kvalitet samt større belastningsevne og siddehøjde. Nogle cykeltrailere kan bruges til børn op til 6 års alderen.

Flere cykeltrailere har et indbygget insektnet, så du kan rulle kalechen op på varme dage og samtidig beskytte mod dyr. Modsat kan du flere steder tilkøbe polstrede seler til de kolde perioder. Uanset vejret så kan dine børn sidde trygt og sikkert inde i cykeltraileren. I nogle cykeltrailere kan du åbne for sidevinduerne, så børnene får et rigtig godt udsyn.

Husk cykelhjelmen. Selvom din cykeltrailer kan være ekstra robust, så kan du ikke være sikker på at det er nok, hvis uheldet skulle ske. Giv børnene cykelhjelm på, så I kan få en sikker cykeltur. Derudover er det vigtigt at cykeltraileren er udstyret med reflekser. Ofte sælges cykeltrailere i stærke og synlige farver, så du er sikker på at blive set i trafikken. Derfor er det kendte flag også vigtigt, så bilister kan se den ellers lave cykeltrailer i trafikken. Sikkerhed er det vigtigste, når du har dine børn med i trafikken.

Produkter

  • Thule Chariot Lite 2 er designet til den aktive familie med fokus på en komfortabel tur både på cykel, i skov og til løb og langrend. Styret er justerbart, og affjedringen giver både dig og dine børn en behagelig tur. Cykeltraileren kan nemt foldes sammen, og den låses automatisk når den er sammenfolder.

    Forhandler Pris Totalpris Trustpilot Læs mere
    Coop.dk 4.679,00 4.679,00
    Gå til forhandler
    4.799,00 4.799,00
    Gå til forhandler
  • Thule Coaster XT

    2.165,00DKK

    Denne cykeltrailer kan også bruges som klapvogn. Thule Coaster XT er en pladsbesparende cykelanhænger med opbevaringsplads. Det er en stabil cykeltrailer, der opfylder alle sikkerhedsstandarder, og den giver derfor en komfortabel tur. Den er udstyret med parkeringsbremser og 5-punktsseler.

    Forhandler Pris Totalpris Trustpilot Læs mere
    2.165,00 2.165,00
    Gå til forhandler
    Coop.dk 2.249,00 2.249,00
    Gå til forhandler
  • Spectra Wing T.

    3.899,00DKK

    Spectra Wing T er en kombineret cykeltrailer og jogger med et stort bagagerum. Den fås til to børn, der spændes fast med 5-punktsseler. Håndtaget er integreret på cykelanhængeren. Spectra Wing T har quick release hjul, så montering af forhjulet foregår nemt. Kalechen er vandafvisende, og den har indbygget insektnet.

    Forhandler Pris Totalpris Trustpilot Læs mere
    3.899,00 3.899,00
    Gå til forhandler
  • Winther Dolphin NE cykelanhænger har justerbart ryglæn og 60 liter bagagerum. Den er derfor også komfortabel til de længere ture, hvor man kan montere næsehjulet så cykeltraileren kan benyttes som klapvogn. I denne model kan sidevinduer lukkes helt eller delvist op ved hjælp af sidevinduerne. Cykeltraileren har optimal sikkerhed, og den kan fås til både ét og to børn.

    Forhandler Pris Totalpris Trustpilot Læs mere
    6.576,00 6.576,00
    Gå til forhandler
    Forhandler Pris Totalpris Trustpilot Læs mere
    5.499,00 5.499,00
    Gå til forhandler
  • Denne cykelanhænger adskiller sig fra NE modellen ved at give ekstra højde på 76 cm til børnene. Winther Dolphin XL er derfor ideel, hvis du ønsker at benytte cykeltraileren når dine børn er store. Modellen er udviklet med fokus på optimal sikkerhed og komfort. Derudover er Winther Dolphin cykeltrailere smalle, hvilket gør den nem og tryg at cykle med. Fronten af kalechen kan rulles op på varme dage, mens insektnettet stadig beskytter børnene.

    Forhandler Pris Totalpris Trustpilot Læs mere
    5.199,00 5.199,00
    Gå til forhandler
    6.513,00 6.513,00
    Gå til forhandler

Generelt Information

GARAGE/REGNSLAG

Ikke alle cykeltrailere er udstyret med vandtæt kaleche. Det kan derfor være nødvendigt at købe som tilbehør. Derudover skal du overveje hvordan din cykeltrailer skal opbevares. Hvis den skal stå udenfor, så vil et garage omslag være nødvendigt for at bibeholde kalechen kvalitet og farve.

BABYSÆDE

Et babysæde kan bruges fra barnet er nyfødt og op til ca. 10 måneders alderen. Det er nødvendigt at bruge, hvis du skal transportere små børn. Nogle autostole kan dog også monteres, men det er ikke sikkert at det er godkendt at bruge i din cykeltrailer. Da sikkerhed er meget vigtig, når du transportere dine børn i trafikken, så bør du kigge efter et babysæde til dine mindste familiemedlemmer.

KOBLINGSBESLAG

Hvis I er flere, der skal bruges cykeltraileren, så kan det være praktisk at have monteret koblingsbeslag på flere cykler. I så fald så kan flere voksne hente børnene uden at skulle skifte cykler. Der findes også forskellige koblingsbeslag alt efter hvilken cykel du ejer. Som regel skal du bruge et specielt koblingsbeslag til en mountainbike. Vær derfor opmærksom på at have det rigtige udstyr.

CYKELHJELM

Selvom det ikke er lovpligtigt i Danmark at benytte cykelhjelm, så er det stadig det mest sikre. Derudover kan det skabe et godt forbillede for dine børn, hvis de ser dig bruge cykelhjelm. Både du og dine børn bør bruge cykelhjelmen, når I benytter cykeltraileren. En cykelhjelm skal sidde godt, da dens funktion ellers nedsænkes drastisk. Den skal derfor kunne justeres, så den passer til dig. Alle cykelhjelme skal være godkendte efter EU-standard EN 1078, så du er garanteret, at kravene til sikkerhed er opfyldt.

LØBEKIT

Mange cykeltrailere kan i dag også bruges som løbevogn. I så fald kan cykeltraileren udstyres med et næsehjul og et styr, som du kan sætte på. Mange næsehjul har 360 graders vending, så du har en nem og praktisk manøvren. Det er ofte meget nemt at montere næsehjul og styr på cykeltraileren.

SKISÆT

Hvis du gerne vil bruge din cykeltrailer til langrend, så kan du købe et skisæt som tilbehør til nogle cykeltrailere. Vær opmærksom på om netop din cykeltrailer er beregnet til dette. Skisættes fastspændes om dig med en sele, der er tilkoblet et rør som fastspændes til cykeltraileren. Cykeltrailerens dæk udstyres med ski, og dermed forvandles cykeltraileren til en slæde.

 

2018-02-28T21:24:32+00:00Børn|