Mobilabonnementer – en sand jungle

Vi har vel alle sammen en mobiltelefon i dag, eller en smartphone som det efterhånden er bedre kendt som. Det er en lille genstand, der har en helt enorm indflydelse på vores liv, da vi nærmest ikke kan undvære den længere. Med vores mobiltelefon kan vi holde kontakten til alle vi kender på en nem og praktisk måde, uanset hvor vi befinder os. Derudover kan vi få adgang til internettet og dets uudtømmelige kilde af information overalt, hvilket er noget vi knap turde drømme om for bare 15 år siden. Sidst men ikke mindst er mobiltelefonen en kilde til underholdning, der simpelthen ikke findes bedre. Hør musik, spil et spil eller se film, mulighederne er lige ved hånden.

Mobiltelefonen er kommet for at blive og de bliver kun smartere og smartere, men for at få det meste ud af den, er der en enkelt ting, som man absolut ikke kan undvære og det er et godt mobilabonnement. Men hvad skal et godt mobilabonnement tilbyde og hvor meget bør jeg betale? Det kan være en ufremkommelig jungle at holde overblikket over disse, så derfor har vi lavet en lille guide, så du kan få de bedste forudsætninger, for at vælge et godt og billig mobilabonnement.

Taletidskort eller regulært abonnement?

De fleste af os kan sikkert huske mobiltelefonens spæde begyndelse i Danmark. Ikke de helt gamle dage, hvor det kostede en mindre formue bare at ringe op, men de samlede pakker, hvor man fik en telefon og et taletidskort. Det var en nem og effektiv måde, at holde styr på sit forbrug på. Taletidskortet gjorde, at en hel generation af unge mennesker, pludselig købte mobiltelefoner og SMS’ede til hinanden.

Efterhånden begyndte almindelige abonnementer dog, at falde til en pris, hvor alle kunne være med. Så taletidskortene blev noget der hørte fortiden til. Eller gjorde de? I de fleste supermarkeder i dag, kan man stadig købe taletidskort, hvilket er en yderst praktisk løsning, hvis man yderst sjældent bruger sin mobil. Man betaler udelukkende for det, som man bruger, i stedet for at betale for en masse minutter og data, som man aldrig får brugt. Det er sågar muligt at få mobildata til nogen taletidskort, så man stadig kan tilgå internettet, hvis behovet skulle opstå.

Mobiltelefonen er dog så central en del af vores liv, at det sjældent vil være en fordel med taletidskort. Forbruget skal være helt enormt lille, før at det kan betale sig, og selv der er det upraktisk og besværligt. Så spørgsmålet er, om der overhovedet er nogen fremtid for taletidskortet. Man kan få et billig mobilabonnement, som næsten intet koster, hvis man har et meget lille forbrug og den høje konkurrence gør, at det kun bliver billigere og billigere.

Sammenlign mobilabonnement

Som enhver sikkert har opdaget, så findes der så mange udbydere af mobilabonnementer, at man kan blive helt forvirret, for hvilket er det bedste? De kan ved første øjekast minde uhyre meget om hinanden. Fri sms og varierende mængder tale og date er efterhånden standarden, så det er ikke så underligt, at mange bliver forvirrede. Når de så oven i købet tilbyder, at man kan købe billige mobiltelefoner ved oprettelsen, så kan man meget nemt blive fristet, og derfor ender mange dansker med, at købe et abonnement som de overhovedet ikke behøver.

Vi vil gerne gøre det så nemt som muligt, at skabe sig et overblik over de forskellige udbydere, så du kan få det bedste mobilabonnement til dine behov. På nedenstående skema, kan du finde en oversigt over en række store og små teleselskaber, og deres fordele og ulemper. Du finder også et eksempel på deres billige abonnementer. Fælles for dem alle er, at man får fri SMS og MMS.

Enorme forskellige i pris

Som man meget hurtigt kan se, så er der en meget stor forskel i forhold til pris og hvad man får for pengene. Men hvad er det så der gør, at nogle abonnementer er så meget billigere end andre? Man vil jo gerne kunne finde det billigst muligt abonnement, hvor man stadig føler, at man får tilpas mange fordele.

Kort sagt, så handler det om, hvad man forventer at få udover grundproduktet. Udbydere som Oister og CBB Mobil giver en utroligt billige abonnementer, der ikke gøre ret meget mere end de skal. Man kan tale, man kan skrive beskeder og man kan benytte mobildata. Specielle ydelser er der ikke meget af og de der er er næppe de fedeste i verden. Der har man på den anden side udbydere som YouSee og Telia, der går meget op i, at man som kunde får adgang til en masse forskellige services. Det kan være HBO Nordic, Spotify eller noget helt tredje. Det gør naturligvis at abonnementet bliver en del dyrere, men på den anden side kan det stadig være god valuta for pengene, da man får disse ekstra services.

Man bør dog også være opmærksom på, at der kommer flere udgifter end bare det månedlige abonnement. Der skal nemlig også betales et gebyr for at oprette et abonnement. Det er et engangsbeløb, der sjældent er specielt højt og opkræves typisk med den første regning. Man skal ikke lade dette beløb skræmme en væk fra en potentiel god udbyder, hvis man føler at denne har det bedste mobilabonnement. Men det er værd at overveje, da det kan være et økonomisk plus, hvis en udbyder uden gebyr passer til dine behov.

Man bør også bide mærke i, at nogle udbydere har en fast bindingsperiode, der gør, at man ikke kan opsige sit abonnement før efter 6 måneder. Hvis man vælger det helt rigtigt abonnement, så er det ikke noget problem, men man skal være opmærksom, hvis man ikke er helt sikker, eller har et princip om aldrig at binde sig. Har du et varierende forbrug, så er det ærgerligt, at låse sig til et abonnement, der har for få timer eller GB. Omvendt er det belastende at betale for 20 timers tale, hvis man kun taler 2 timer. SÅ overvej grundigt om du vil have et abonnement, med binding eller om du vil finde en udbyder, der tilbyder bindingsfrit abonnement.

Slutteligt bør du i den grad overveje om du står og mangler en ny mobiltelefon. Der er nemlig mange udbydere, der tilbyder favorable priser på nye smartphones ved oprettelse af et abonnement. Man skal dog ikke bilde sig ind, at de forærer en noget, da det ofte er de dyrere abonnementer, man skal tegne. Men ville man alligevel gøre det, så kan man med fordel købe en ny iPhone eller lignende, når man opretter sit abonnement. Hold altid skarpt øjemed, hvad den endelige udgift ender med at være således, at du ikke ender i en situation, hvor du føler dig snydt.

At få et ny mobilabonnement handler i høj grad om at vurdere sine behov og hvor meget man er villigt til at betale. Vil man have mange services og fremragende service, så er det de dyrere løsninger man bør vælge, men er prisen det absolut afgørende punkt, så er de billigste mobilabonnement måske løsningen for dig.

Fordelene ved et mobilabonnement

Der er nogen der påstår at det almindelige mobilabonnement lever på lånt tid, fordi der kommer flere og flere alternativer. Det er da også sandt, at fremtiden ingenlunde er sikker for mobilabonnementer, da tingene hele tiden udvikler sig og der allerede er kommet flere gode muligheder for at kommunikere. Internettet og de mange apps og medier, der findes derude tilbyder en del alternativet til almindelig telefonsamtale. Med Facebook Messenger, Skype og dets lige, er der i og for sig ikke behov for et mobilabonnement, men kun en internetforbindelse. Det kan da godt være at fremtiden vil se disse medier vokse sig endnu større og for alvor true mobilabonnementerne.

Mulighederne er stort set de samme da man kan ”ringe”, skrive beskeder og surfe på nettet. Det betyder, at du som forbruger har alle de samme muligheder, men vil kun behøve en internetforbindelse, hvilket allerede er inkluderet i de fleste mobilabonnementer i dag. Der er også visse fordele ved at have et mobilabonnement uden taletid.

Den primære fordel vil helt sikker være, at abonnementet vil være billigere. Men en af de primære services fravalgt, må prisen falde betydeligt. Så hvis man ikke har behov for taletid og sms, så er det jo kun et spørgsmål om at have GB nok i sit abonnement. Desuden er det mobil netværk under kontant udvikling, så på længere sigt er det meget sandsynligt, at al kommunikation via mobile enheder foregår over internettet.

Det almindelige abonnement har dog stadig sine fordele, som man ikke må negligere endnu. Uanset hvor du befinder dig, kan du komme i kontakt med folk, så længe du har et abonnement. Der er stadig store huller i det mobile netværk, hvor man næsten ikke kan få forbindelse og det er jo også vigtigt, at modtageren har internet, for at kunne benyttet internettet. Så er der et stykke vej endnu.

Man kan nok roligt gætte på, at mobilabonnementer som vi kender dem i dag, ikke er en ting, der hører fremtiden til. I hvert fald ikke i deres nuværende form. Et godt bud vil være at de integreres mere og mere med internettet og en dag udelukkende vil foregå via mobile netværk. Men på nuværende tidspunkt er mobilabonnement det mest effektive og billige, så vær ikke bekymret for, at det lige pludselig bliver forældet.

Hvilket mobilabonnement er så bedst?

Det siger sig selv, at man skal overveje det grundigt, når man skal ud og vælge sit et mobilabonnement. Man vil jo gerne have det, der passer bedst til ens behov. Men det er ikke så nemt, som man umiddelbart kunne tro for der findes, som vi viste tidligere, en masse forskellige udbydere, der alle kæmper desperat om at få dig som kunde. Det kan gøre det svært og uoverskueligt, hvis man ikke har en meget klar ide, om had man ønsker.

Du skal gøre op med dig selv om du vil have mange timers tale, masser af data, så du kan surfe på nettet eller om det er de ekstra services, der er det vigtige for dig. Så hvordan finder ud det bedste abonnement?

Det gør du ganske enkelt ved at læse sig frem. Med det ovenstående skema, har du fået et lille indtryk af, hvad nogle af de forskellige udbydere kan tilbyde, men de har alle meget mere en det. Gå ind på deres individuelle hjemmesider og læs mere. Der kan du se deres tilbud, betingelser og eventuelle ekstra services de tilbyder.

Det betyder dog ikke, at det umiddelbart bliver meget nemmere, men så lav en liste over de ting, der er vigtige for dig. Overvej de enkelte faktorer, der enten taler for eller imod et givent abonnement.

Mobil og abonnement eller kun abonnement?

Du bør først og fremmes afgøre om du vil have en ny mobiltelefon med i købet, for i så fald er der nogle udbydere, som du kan afskrive med det samme. Der kan som sagt være en del penge at spare, men husk at kigge på den endelige pris, for at se om det bedre kan betale sig at købe de to ting separat.

Timer pr. måned

Er du typen der snakker meget? Så bør du nok overveje en af de udbydere, der tilbyder dig en masse timer eller sågar fri tale. Det er også værd at overveje, om det pågældende selskab har god dækning i det område, hvor du bor.

Data pr. måned

Surfer og streamer du meget, så er det en god idé, at få et abonnement, hvor du har masser af GB pr. måned. Med tjenester som Netflix og YouTube, så ryger de hurtigt.

Ekstra services

Hvis du er en af dem, der elsker tv-serier, musik eller abonnementer på forskellige magasiner, så er det værd at have med i overvejelserne, når man skal vælge det bedste mobilabonnement. Flere af de større selskaber tilbyder nemlig et væld af services til deres kunder. Læs mere om det på deres hjemmesider.

Ønsker du at skifte til et nyt abonnement?

Når du har gjort alt forarbejdet og endelig er klar til, at vælge din nye udbyder, så vil du nok opdage, at det ikke er den som du allerede har. Så du skal altså skifte mobiludbyder. Det er heldigvis en ganske nem opgave, der ikke kræver meget. Nå du år ind og tegner et ny abonnement, så vil din nye udbyder ganske automatisk sørge for, at dit gamle abonnement bliver opsagt. Det er så nemt som det kan blive og en rigtig god service, som man kun kan være taknemmelig for.

Men er du stadig omfattet af en bindingsperiode, så kan du dog ikke slippe for, at skulle overholde den aftale. Det betyder at du i en periode, vil skulle betale for to mobilabonnementer. Medmindre det er et helt fantastisk tilbud, du gerne vil sige ja til, så er det nok bedst at vente til din bindingsperiode er udløbet.

Behold dit gamle nummer

Når man skal have et ny teleselskab, så vil man oftest gerne have lov, at beholde sit gamle nummer. Det er så belastende at skulle informere hundrede af mennesker om ens nye nummer og den slags. Så sørg endelig for at beholde det gamle. Det er ikke spor svært, man skal blot sørge for at anmode om det, når man tegner det nye abonnement. Så sørger din nye udbyder for, at det bliver overført.

Når du tegner et ny mobilabonnement, så vil du for det meste modtage et nyt simkort, som kommer med posten. Det vil næsten altid være et nye telefonnummer med, som du kan benytte, hvis du gerne vil have et nyt. Men ellers fungerer det blot som midlertidigt nummer, mens dit gamle bliver overført. Dette tager typisk en måneds tid, afhængig af dit nye selskab. Så vær tålmodig og hold øje med, hvornår det skifter.

 

2017-06-30T09:07:16+00:00Diverse|