Online dating

Online dating bliver mere og mere populært og et stigende antal danskere valfarter til de danske dating sider. Online dating er især blevet almindeligt, fordi det er så nemt at tilgå. Ofte kan man finde dating sider gratis, og det giver en unik mulighed for at komme i kontakt med mange mennesker i jagten på den eneste ene.

Igennem de seneste år er det blevet mere og mere almindeligt at date online. Det betyder, at der i dag er mere end 600.000 danskere, som har en datingprofil, og tallet stiger støt. Dette er et udtryk for, at det igennem de seneste år er blevet mere legitimt at date online. Internettet bliver gradvist en større og større del af vores hverdag, og derfor er det blot naturligt, at også dating begynder at ske igennem denne kanal.

Hvis du overvejer online dating, så kan det være en god idé at gøre dig nogle overvejelser, før du kaster dig ud i det. Det er især vigtigt, at du afklarer med dig selv, hvad du ønsker at få ud af oplevelsen. Er målet eksempelvis at finde en permanent kæreste, eller ønsker du bare at møde nye og spændende mennesker? Mange vælger også at have en dating profil, fordi de gerne vil følge med i dating verdenen – også selvom de ikke umiddelbart er klar til en ny kæreste. Lige meget hvad du ønsker at opnå på datingsider, så bør du dog i sidste ende more dig med det. Der er nemlig store chancer for, at du får nogle unikke oplevelser.

I de fleste tilfælde er der ingen forpligtigelse ved at oprette en profil på en dating side. Der findes i dag et stort udvalg af dating sider gratis, som du frit kan benytte. Dette er i høj grad oplagt, hvis du blot er nysgerrig og gerne vil undersøge dating markedet en smule.

Find den retter partner med online dating

Den primære fordel ved at have en datingprofil er, at du får mere at vælge imellem, når det handler om at finde en fremtidig partner. Dette betyder kort sagt, at du får langt flere potentielle partnere at vælge imellem i forhold til, hvis du blot datede i din omgangskreds. Dermed er der større chance for at finde den perfekte kæreste til netop dig.

Generelt er det ofte det samme som folk går efter, når de tilmelder sig en dansk datingside. De ønsker at finde den rette person, som passer til deres personlighed.

Fælles interesser er vigtigt

Én af de vigtigste forudsætninger for et godt kæresteforhold er, at man også fungere på et venskabeligt niveau. Derfor er det en rigtig god idé, hvis du kan finde en potentiel partner, som deler én eller flere interesser med dig.

Hvis I har fælles interesser, så øger det chancen for, at I vil nyde at tilbringe tid sammen, når I bliver et par. Undersøgelser viser også, at par der deler interesser generelt snakker mere, hvilket også kan bidrage til en hverdag sammen, som er rarere. Fælles interesser er måske ikke førsteprioritet, når man er hårdt ramt af Amors pil, men når den første forelskelse er ovre, vil man virkelig sætte pris på de fælles interesser.

I behøver på ingen måde dele alle interesser, men det er en kæmpe fordel, hvis I har minimum ét fælles interessepunkt, som kan blive noget I deler i fællesskab. Det er mindre vigtigt, om det er en sportsgren, en hobby eller om I bare nyder at se en bestemt type film sammen. Det vigtigste er bare, at det er noget, som I er enige om. Det at naturligvis blot yderligere en fordel, hvis det er en interesse, som du indtil nu har været tvunget til at være ene om. Her er det nemlig sandsynligt, at du virkelig vil påskønne at have fundet en person, som du kan dele den med.

Få styr på kerneværdierne

I starten, når man dater, er det vigtigt bare at nyde hinandens selskab og finde ud af, om man klikker med hinanden. Før man overvejer at indgå i et forhold, så er det dog vigtigt at få styr på, om man også passer sammen, når det kommer til kerneværdier. Hvis kerneværdierne ikke stemmer overens, så er der stor sandsynlighed for, at forholdet ikke holder i længden.

Det kan især være relevant at stille spørgsmål som:

  • Hvor i Danmark vil I hver især gerne bo i fremtiden?
  • Vil I gerne bo i byen eller på landet?
  • Går I begge op i karriere, eller er I mere afslappede?
  • Vil I begge have børn?
  • Hvor ofte vil I gerne besøge jeres respektive familier?
  • Er I udadvendte eller til hjemlig hygge?
  • Har I forskellige hobbyer, som fylder meget?
  • Hvordan er jeres tilgang til religion?

Der er mange flere spørgsmål, som kan stilles i forhold til kerneværdier, og ofte er de også meget individuelle. Det kan eksempelvis være svært at forene en hverdag, hvis den ene part går meget op i at være vegetarisk, mens den anden partner elsker kød.

Det er dog også vigtigt at huske på, at det er svært at finde en person, som du er 100% enig med på alle områder. Det kan derfor være nødvendigt at gå på kompromis på visse områder. Det vigtigste er blot, at du gør det klart med dig selv, hvilket kerneværdier i dit liv, som du ikke kan gå på kompromis med på længere sigt.

God kemi

Online dating kan nemt gå hen og blive en meget analytisk ting, hvis man anvender én af de danske dating sider, som vurderer ens kompatibilitet i procent. Du må imidlertid ikke glemme, at dating også handler om at finde en person, hvor der bare er god kemi, og det kan ikke altid reduceres til matematik.

Hvis du finder en person, som lyder interessant, så tag kontakt, selvom I måske ikke er ”perfekte” for hinanden. Det er uden forpligtelser at tage en snak, og du kan risikere at opleve, at I har en fantastisk kemi, når først I begynder at skrive til hinanden.

Finder du en person, hvor der er fantastisk kemi i jeres beskeder, så overvej at tage på en date. Det er nemlig desværre langtfra altid, at kemi på skrift betyder, at der også er kemi, når I sidder overfor hinanden. Hvis kemien er god, er det et enormt plus. Hvis man klinger godt sammen personligt, er det nemmere at overkomme andre udfordringer – eksempelvis praktiske udfordringer i forhold til kerneværdier.

Specialiserede datingsider vinder popularitet

Hvis du er meget afklaret, i forhold til hvad du søger i en partner, så kan du overveje at tilmelde dig én af de specialiserede datingsider. Her eksisterer der efterhånden en del, og det er meget forskelligt, hvad der lægges vægt på. De mest kendte er elitedaters.dk, som henvender sig til veluddannede mennesker, singleplus er for personer, der har børn fra tidligere ægteskab og farmerdating.dk er for landmænd, eller personer, som er interesserede i at finde en landmand.

Der er også opståede heftigt debatterede datingsider, som eksempelvis den berygtede victoriamilan.dk, som eksklusivt henvender sig til gifte personer, som ønsker at have en affære. Dette var naturligvis ikke grundidéen med online dating, men alligevel har denne datingside også oplevet en massiv tilstrømning af interesserede danskere. Hvorvidt man har samvittighed til det, er i sidste ende en personlig sag.

Gode råd til online dating

Den online verden for dating er stor, og det kan virke uoverskueligt at gå i gang – også selvom man bare holder sig til danske sider. Alligevel er der visse gode råd, som alle bør have med på vejen inden de melder sig ind på en dating side. Alle vil nemlig gerne undgå ubehagelige overraskelser, og det gøres bedst, hvis man selv opfører sig på en venligsindet måde og husker, at der sidder rigtige mennesker i den modtagende ende for ens beskeder.

Vær høflig

Høflighed bør altid være en selvfølge, men ofte glemmer vi det, når vi færdes online. Det er nemt at glemme, at der sidder et levende menneske med følelser bag skærmen i den anden ende, og det betyder til tider, at vi siger ting, som vi aldrig ville have sagt til deres ansigt.

Det er altid en god idé at være høflig, når du dater online. Det gælder både i forhold til ikke at være for frembrusende, men også at tale pænt til den som man snakker med. Med andre ord bør du også gøre det på en ordentlig måde, hvis du bliver nødt til at afbryde kontakten med en, som du har skrevet sammen med i en periode. Kontakten har måske ikke betyder meget for dig, men den anden person kan sagtens have lagt flere følelser i det.

Vær åben

Det er nemt at dømme hurtigt, når man dater online, for der er nok personer at vælge imellem. Det kan til tider betyde, at man hurtigt udelukker personer på baggrund af et uheldigt profilbillede, eller noget som de har skrevet i deres profiltekst.

Du er aldrig tvunget til at skrive med en person, som ikke tiltaler dig, men det kan alligevel være en god idé at bevare et åbent sind. Lad være med at fravælge personer på grund af mindre ting og prøv i stedet at skrive lidt med dem.

Hvis der ikke er kemi med den anden person, kan du altid afbryde kontakten, men hvis du afviser personen fra starten, går du måske glip af den eneste ene. Det er ikke forkert at være kræsen eller at have standarder, men lad det ikke udelukke dig fra at møde nye mennesker.

Svar på henvendelser

Hvis du er heldig og har en god profil på dating siden, så vil du få mange henvendelser. Det kan måske føles trættende i længden, da det ikke er alle, som du er interesseret i, men se det som et kompliment.

Selvom det er trættende, så er det en god idé at svare på alle henvendelser – også selvom du bare ønsker at sige, at du ikke er interesseret. Det kan sagtens gøres på en pæn måde. Det kan være hårdt at date online, hvis man kun skriver beskeder og aldrig får svar.

Hvis du skal afvise nogen, så forsøg at gøre det så pænt som muligt. Overvej eventuelt, hvordan du helst ville have beskeden. Det er også muligt, at nogen gerne vil have at vide, hvorfor du afviser dem. Det kan hjælpe dem med at klare sig bedre i fremtiden med andre, hvis de får at vide, hvorfor du ikke er interesseret.

Sig fra, hvis folk er ubehagelige

Du kan være uheldig at opleve, at der er andre brugere, som bliver ubehagelige. Der vil oftest være tale om en person, som bliver meget intim på en ubehagelig måde, eller en person, som ikke kan accepter en afvisning.

Hvis du er ude for, at nogen bliver ubehagelige, så sig fra med det samme. I første omgang bør du forsøge at gøre det på en ordentlig måde og fortælle dem, at deres opførsel ikke er i orden. Hvis dette ikke virker, skal du ikke opretholde kontakten med dem. I stedet bør du tage kontakt med en administrator på datingsiden og forklare dem situationen. De vil ofte bede om at se en kopi af jeres samtale, hvorefter at den anden part vil blive blokeret fra siden, hvis der er tale om overtrædelse af regelsættet. Under alle omstændighed

De fleste danske dating sider gør en stor indsats for at bevare et behageligt og trygt miljø. Derfor tager de det også alvorligt, hvis du henvender dig, fordi en anden person er ubehagelig.

Vær tryg med online dating

Online dating skal helst være en tryg oplevelse, og derfor bør du også tage visse forholdsregler, når du går i gang med at date online. Som tidligere nævnt skal du sørge for at blokere ubehagelige personer, og du bør også melde dem til en moderator, så de kan blive fjernet fra siden. Der er dog også visse andre forholdsregler, som du bør tage.

Vælg danske dating

Der findes ufatteligt mange datingsider – især hvis du også kigger på udenlandske. Du bør dog være opmærksom på, at kvaliteten på datingsider kan være meget varierende. Det betyder i praksis, at du ikke kan være sikker på, hvor godt en udenlandsk side er reguleret.

Du kan eksempelvis finde datingsider, hvor man skal betale for hver enkelt besked, og disse datingsider er typisk ikke de bedste – tvært imod. Det er et velkendt fænomen, at disse sider hyrer folk til at administrere falske profiler for at lokke brugerne til at investere så mange penge som muligt i kontakten. Mange danskere er blevet fuppet for mange tusinde kroner på sider som disse.

Danske datingsider er typisk velregulerede, og det bliver kontrolleret, at der ikke bliver fusket med falske profiler eller lignende. Du kan ligeledes også sagtens finde gratis danske datingsider, men der er heller ikke nødvendigvis noget galt med de datingsider, hvor du skal betale et mindre beløb hver måned. Du skal blot undgå de sider, hvor du skal betale for at sende hver besked.

Pas på med personlige oplysninger

Det er blevet nemt at spore hinanden i den digitale tidsalder, så derfor bør du være forsigtig med, hvor mange personlige oplysninger du deler. Heldigvis er det en uendeligt lille procentdel på datingsider, som er ubehagelige, men det kan føles utrygt, hvis den forkerte person får adgang til alle dine oplysninger.

Hvis du er utryg ved at dele personlige oplysninger, så gå efter én af de sider, som aktivet gør en indsats for at beholde sine medlemmers identitet personlig, til de selv er klar til at dele deres oplysninger.

Tag forholdsregler, når I mødes fysisk

Du må altid tage visse forholdsregler, når du skal mødes fysisk med en, som du har lært at kende online. Til den første date er det altid en god idé at mødes et offentligt sted, så du kan være sikker på, at personen også er den, som han eller hun gav sig ud for at være.

Første gang du skal med personen hjem, kan det også være en god idé at informere en ven eller lignende om, hvor du er og eventuelt bede dem tjekke ind med en sms, så de er sikre på, at alt er godt.

Som tidligere nævnt er det meget få, der har ubehagelige oplevelser, men det skader ikke at tage forholdsregler.

Send ALDRIG penge

Der findes luskede typer online, som vil narre penge fra folk. Ofte venter de til der er begyndt at komme følelser, og så bruger de undskyldninger til, hvorfor de pludselig skal bruge penge. Det starter som regel med helt små beløb, som gradvist stiger.

Der findes grove tilfælde, hvor personer er blevet svindlet for mindre formuer. Det er desværre sandt til tider, at kærlighed gør blind, og derfor kan de ikke selv se, at de bliver misbrugt. Ofte er det svært at erkende, at de bliver fuppet, fordi de allerede har investeret så mange penge på personen, som de skriver med.

Kort sagt bør du ALDRIG sende penge til en, som du har mødt online – heller ikke selvom du virkelig synes om dem. Det kan ofte være et skråplan, og en person som har behov for dine penge, er under alle omstændigheder ikke værd at have i dit liv!

God fornøjelse!

Hvis du har læst det forrige afsnit om at være tryg, når du dater online, så må du ikke lade dig afskrække. Online dating er heldigvis både generelt sikkert og sjovt, og derfor er det bare om at kaste sig ud i det. Chancerne er, at du får en fed oplevelse og lærer en masse mennesker at kende. Det er altid spændende at udvide sin horisont, når det handler om potentielle partnere.

Du må ikke miste modet, hvis det er lidt svært at komme i gang. Som med alt andet kræver det øvelse at date online, og du lærer hurtigt, hvad de potentielle partnere reagerer godt på.

 

2017-07-11T01:15:26+00:00Diverse|